Regionsgolf

Aars Golfklub er tilmeldt Regionsgolf, som er Danmarks største holdturnering for klubgolfere. I regionsgolf spiller det sociale en vigtig rolle, for selv om der konkurreres, så er samværet og hyggen spillerne imellem noget af det, der gør regionsgolf attraktivt.

Et spændende element ved regionsgolfen er, at der spilles hulspil. Det er ægte golf, sådan som det blev udtænkt for 400 år siden. Regionsgolfturneringen spilles med blandede hold med både damer og herrer repræsenteret og alle rækker spilles fra scratch handicap.

I sæson 2019 er der tilmeldt 5 hold til turneringen fra Aars Golfklub. Det er i B-, C- og D-rækkerne samt Veteran B og Veteran C.
Du kan læse mere om turneringsformatet nederst på siden eller på Regionsgolf Danmarks hjemmeside, hvor du også kan se resultater for den enkelte pulje og senere resultater og stillinger fra slutspillet – og meget mere.

Regionsgolf Danmarks hjemmeside er www.rgd.dk og her klikker du videre til netop, det du vil læse om. 

B, C og D finder du under Vest ABCD og Veteran B og C finder du under Vest Senior/Veteraner.

Har du lyst til at prøve kræfter med turneringsgolf, så kontakt:

B-rækken
Holdkaptajn Klavs Benediktson
Mobilnr.: 40 11 62 30
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

C-rækken
Holdkaptajn Per Vintersbølle
Mobil: 40 63 62 52
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

D-rækken
Holdkaptajn Jens Kristian Tolstrup
Mobilnr.: 23 61 36 50
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Veteran B
Holdkaptajn Ole Johansen
Mobilnr.: 60 18 24 58
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Veteran C
Holdkaptajn Søren Lyngberg
Mobil: 40 16 12 44
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Klubkoordinator
Klavs Benediktson
Mobilnr.: 40 11 62 30
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Du er altid velkommen til at kontakte klubbens koordinator og holdkaptajnerne for yderligere oplysninger.

Hvem kan deltage?

Deltagere i Vest ABCD
Spillerne skal være fyldt 21 år inden udgangen af det kalenderår, hvori turneringen afholdes samt kunne dokumentere fuldgyldigt medlemskab af godkendt golfklub under Dansk Golf Union. Spillerne kan kun spille for hjemmeklubben og kan kun spille for én klub i kalenderåret. Spillerne skal have et EGA-handicap for at kunne deltage i turneringen.
Flexmedlemmer kan ikke deltage.
I ABCD Vest må en spiller gerne spille i forskellige rækker, når blot man overholder kriterierne for rækkeinddelingen.
Spillere, som opfylder kriterierne for deltagelse i rækkerne for hhv. seniorer, veteraner og superveteraner, kan efter eget valg og uden karantæner eller øvrige begrænsninger, deltage i ABCD-rækkerne, hvor spillerne opfylder kriterierne.
Divisions- og kvalifikationsspillere under DGU-regi kan deltage i turneringen på ovennævnte betingelser.
Professionelle kan ikke deltage i Regionsgolf Danmark Vest ABCD`s turneringer.
En spiller kan alene repræsentere sin klub på ét hold i samme række.

Rækkeinddeling for ABCD:
Rækkerne defineres ved EGA-handicapinddeling:
A-række min. 4,5
B-række min. 11,5
C-række min. 18,5
D-række min. 26,5

Spillernes EGA-handicap om fredagen er afgørende for, om spilleren er spilleberettiget i en given række i den efterfølgende uge. På selve dagen er spillerens dagsaktuelle EGA-handicap afgørende for startrækkefølgen blandt herresinglerne.

Deltagere i Vest Senior/Veteran
For at deltage i turneringerne skal deltagerne opfylde følgende alderskriterier:
Senior: fylder mindst 50 år i det kalenderår turneringen spilles i
Veteran: fylder mindst 60 år i det kalenderår turneringen spilles i
Superveteran: fylder mindst 70 år i det kalenderår turneringen spilles i
Spillerne kan kun stille op for deres hjemmeklub. Spillerne skal kunne dokumentere fuldgyldigt medlemskab af denne hjemmeklub, som skal være en godkendt klub under Dansk Golf Union.

En spiller kan frit skifte klub, så længe han / hun i den pågældende sæson ikke har spillet en match i Regionsgolf. Efter spillerens først spillede match vil han / hun ikke kunne deltage i Regionsgolf før næste sæson, såfremt vedkommende vælger at skifte hjemmeklub.
Spillerne skal være i besiddelse af et EGA-handicap. Spilleren er ansvarlig for at stille op med det korrekte handicap.
En spiller må kun spille på ét hold i samme spillerunde. Grundspillet består af 6 spillerunder.
Anvendelse af pro’er: Spillere med professionel status kan ikke deltage.
Ved overtrædelse af denne bestemmelse gælder sanktionen for ”Ulovlig spiller”.
Skift af spillere mellem klubbens hold: Senior-, veteran- og superveteran-turneringerne er adskilte turneringer. En spiller kan deltage i de turneringer, den pågældende er kvalificeret til uden begrænsninger.
Ved skift fra et lavere til et højere rangeret hold inden for den enkelte turnering er der ingen begrænsninger.
Ved skift fra et højere til et lavere rangeret hold inden for den enkelte turnering er der én spilledags karantæne. Karantænen skal forstås på den måde, at spilleren først kan spille på klubbens lavere rangerede hold, når det højere rangerede hold har spillet mindst én kamp, hvor den pågældende spiller ikke har deltaget.
Såfremt en klub har 2 hold i en række, kan disse 2 holds spillere bruges frit på begge hold.

Kort om formatet
Der spilles hulspil over 18 huller. Med en damesingle, tre herresingler og en mixed foursome. Der spilles fra sædvanlig ’klub tee’ for både damer og herrer.
Der spilles scratch i alle rækker.

Alle tilmeldte hold i hver række inddeles i puljer. Hver pulje er på maksimalt fire hold. I de indledende runder spilles hjemme- og udekampe i alle grupper. Der spillers uden match- og greenfee. I alle singler tildeles to matchpoints for vunden match, og i foursome tildeles tre matchpoints for vunden match. Hver match kan slutte lige, dvs. matchpoints deles mellem de to hold.
Puljevinderne deltager i slutspillet, der afvikles efter cupsystemet. Der spilles på neutral bane, dog er regions- og landsfinalebanerne fastlagt.

Læs meget mere på www.rgd.dk

 

×

Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. Accepter