Tilmelding til turneringer i GolfBox
Klubben bruger i stort omfang GolfBox til fx. handicapregistreringer, tidsbestilling til banen og tilmelding til turneringer. I forhold til turneringsdeltagelse er proceduren for at tilmelde sig den følgende.
1. Først skal man logge sig ind i GolfBox via www.Golfbox.dk med sit brugernavn og password.
2. Vælg ”Min GolfBox” øverst til venstre i vinduet og derunder ”Kalender”. Nu får man vist alle de turneringer, der er oprettet i klubben. Man kan nu se dato og navn for de forskellige turneringer.
3. Hvis man vil tilmelde sig en given turnering, så klikker man på den, man er interesseret i. Nu kan man se turneringens propositioner – altså hvilke regler der spilles efter. Det er meget vigtigt at læse dette grundigt – specielt det der står i bunden, som er speciel information fra arrangøren.
4. I toppen af vinduet kan man tilmelde sig ved at klikke på ”ONLINE TILMELDING”. Når dette er gjort vises ens oplysninger på skærmen – i bunden af vinduet kan man skrive eventuelle bemærkninger. Når dette er klaret, skal man bare klikke på ”TILMELD” i bunden af vinduet. Nu er man tilmeldt.






