Klubber i Klubben

Aars Golfklubs mange aktive medlemmer er med til at danne rammen om en masse gode sociale aktiviteter. Blandt disse er klubbens mange klubber.

Nedenfor er der en kort omtale af de enkelte klubber. I menuen til venstre, kan du få mere indblik i, hvad klubberne går og foretager sig.

Ønsker du optagelse, finder du diverse kontaktdata under hver klub.

Mandagsklubben

Alle medlemmer med DGU kort er velkomne i mandagsklubben, hvor vi spiller 9 huller med gunstart. Vi har specielt fokus på at få nye spillere med i klublivet.

Aktuel mødetid (fra mandag den 23 August): Mødetid senest kl: 17:45. Gunstart kl: 18:00.
Matchfee er 20 kr. pr. gang.

Tirsdagsklubben

Tirsdagsklubben er en fælles klub for damer og herrer åben for alle medlemmer med DGU kort. Juniorer er også velkomne.
Bortset fra først og sidst på sæsonnen spilles 18 huller med flere ture og forskellige matchformer, præmier mv. Kontingent er 100 kr. pr. år (juniorer dog gratis) og matchfee er 20 kr. pr. gang.

Torsdagsklubben

Alle medlemmer med DGU kort er velkomne i torsdagsklubben.
Der kan spilles 18 eller 2 x 9 huller.
Der startes normalt på hul 1 - 12 - 13 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 (hul 10 og 11 reserve)
Udfyldt scorekort indleveres senest kl. 08:40. Der er Guntart kl. 09:00.
Hvis vejret tillader det, spilles der hver torsdag, hele året, såfremt torsdag ikke er en helligdag.
Matchfee: 20 kr. Kontingent 100 kr. pr. år. Gæstespillere kan deltage mod betaling af dobbelt matchfee.

Søndagsklubben

Søndagsklubben er en vinterklub. Søndagsmatcherne starter den 25. oktober 2009.
Hvis vejret (og green-keeper) tillader det, spilles der hver søndag frem til sommertid igen begynder den 28. marts 2010.
Matcherne spilles over 9 huller. Mødetid mellem kl. 9.20 og 9.40. Præmieuddeling fra forrige match 9.45 Start 10.00 (GUN-start). Matchfee er 20 kr. pr. gang.